B O D Y M I N D   I N S T I T U T E 


BODYMIND

Oversat fra den engelske artikel "The Bodymind Connection"
skrevet af Hanne Bom.

Når vi taler om os selv, er vi tilbøjelige til at tale om vores "krop" - eller vores "følelser" - vores "hjerne" - vores "sind" - eller vores "sjæl". Som om det var adskilte dele, der hørte hjemme bestemte steder i vores person. Men sådan kan vi ikke dele os selv op. Alle "dele" af os arbejder sammen som en integreret helhed, og vi kan ikke sige, hvor det ene hører op og det andet begynder. Så når jeg taler om vores "Bodymind", så taler jeg om totaliteten af alt, hvad vi er.
I de engelsk-talende lande, hvor jeg har undervist, har det været naturligt for mine kursister at tale om vores "Bodymind" - og i mangel af et lignende rammende ord på dansk har jeg valgt at beholde det engelske begreb.

Hele vores Bodymind påvirkes af hver eneste tanke, vi har, og hver celle i vores krop vil reagere på enhver oplevelse - som om alle vore celler havde samme telefonnummer - for alle vore celler modtager nøjagtigt den samme besked på nøjagtigt det samme tidspunkt. Så det vi kalder vores "hjerne" sidder i virkeligheden i hver eneste celle i vores krop - selv helt ud i neglene!

Vi ved, at når vi har glade tanker og "ser" glade billeder i vores fantasi, så udløser vores Bodymind endorfiner - et "glad kemikalie", som påvirker vort immunsystem og hele vores person i positiv retning. Alle vore celler - hudceller, blodceller, knogleceller osv. - oversvømmes af denne "glade kemi", og når vi oplever glæde i hele vores Bodymind, kan alle vore kropsfunktioner foregå optimalt, og vi vil være sundere.

Omvendt vil deprimerede eller ulykkelige tanker sætte en helt anden cyklus igang. Hvis vi oplever vore omgivelser som farlige, utrygge eller ulykkelige, vil vore angstfyldte tanker udløse adrenalin, og hele vores organisme vil arbejde under konstant spænding og stress. Vores kropskemi vil være deprimeret, hele vores Bodymind påvirkes, og dette kan resultere i tidlig aldring, svækkelse og sygdom.

En sådan proces behøver dog ikke at begynde med vore tanker. Eftersom vores Bodymind er en helhed, kan et negativt kredsløb starte hvor som helst. Er vores kropsholdning "deprimeret" (f.eks. på grund af uforløste følelser, der ophobes i muskler og bindevæv), påvirkes automatisk vores vejrtrækning, vore sanser og følelser, og dette vil igen påvirke vore tanker i negativ retning, fordi vi nu føler os deprimeret. De nu mørke tanker vil udløse det kemikalie, der yderligere vil deprimere kroppen - som igen vil påvirke følelserne, immunsystemet, vore tanker..... Og så kører rouletten.

Der skrives og tales meget om, hvordan tanker styrer hvad vi føler, og at vore tanker kan gøre os syge eller raske. Så hvis vi ønsker at være tindrende lykkelige og sunde og opnå alt det, vi ønsker os i livet, så behøver vi bare at tænke gode, positive tanker og fokusere på kreative og positive ting. Det er da enkelt, ikke?

Enkelt, ja - nemt, ikke altid! For alt, hvad vi har oplevet i vort liv, kan påvirke vor fysiske og mentale tilstand på måder, vi ofte slet ikke er bevidst om.

Lad os bruge et isbjerg som eksempel på, hvordan vores personlighed fungerer. Isbjerget er mig - eller dig - eller hvem som helst. Som det gælder for alle isbjerge, er kun ca. en tiendedel synligt over vandoverfladen. Denne tiendedel symboliserer vores sundhedstilstand - fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Nede under vandoverfladen findes alle årsagerne til, at vores sundhedstilstand er, som den er. Og det er disse ni tiendedele, der afgør om vi er sunde og glade, om vi har cancer, hjertesygdomme, allergier osv., om vi er deprimerede, eller "blot" har det lidt dårligt med os selv og vores tilværelse.

Det lag, der ligger lige under vandoverfladen, symboliserer vores livsstil: den måde vi har valgt at leve vort liv på. Om vi er alene eller i parforhold, om vi har børn eller ej, hvor og hvordan vi bor, hvad vi spiser, hvilken luft vi indånder, hvilke venner vi har - eller ikke har - vores arbejde, og hvordan vi trives med det - eller ikke trives - osv. Dette er det fysiske lag, og alt hvad der findes i dette lag ,vil på en eller anden måde påvirke vor sundhedstilstand. Hvis vi f.eks. har et arbejde, som vi elsker, hvis vi er i et virkelig lykkeligt parforhold, hvis vi dyrker motion hver dag, og hvis vi er i fred med os selv og vore nærmeste, så vil vi sandsynligvis være tilsvarende lykkelige og sunde. (Jeg siger sandsynligvis - for der kan være faktorer i de nederste lag af isbjerget, der kan sabotere os, selv i de lykkeligste omstændigheder).

Hvis vi på den anden side f.eks. har problemer på arbejdspladsen - eller er ulykkelige fordi vi ikke har noget arbejde, hvis vi konstant fylder os med dårlig mad og masser af alkohol, hvis vi føler os meget ensomme og aldrig synes vi får, hvad vi har behov for, ja - så vil det sandsynligvis påvirke vores sundhedstilstand i negativ retning. (Igen siger jeg sandsynligvis, for vi er måske så meget i balance psykisk og følelsesmæssigt, at vi kan klare en hel del traumer, uden at det behøver at påvirke vores helbred).

Det næste lag under vandoverfladen fortæller, hvordan vi tackler vore følelser. Et hvert menneskes naturlige tilstand er at være glad og tilfreds. Hvis der sker noget, som forstyrrer denne tilstand, vil en følelse opstå i vores Bodymind, som vil forlange at blive hørt og udtrykt. Så snart den udtrykkes, forlader den os igen, og vi kan vende tilbage til vores oprindelige tilstand af glæde og tilfredshed. Denne proces ses tydeligt hos det lille barn: barnet er glad og tilfreds, så længe alt er, som det skal være. I det øjeblik den lille oplever, at noget er ubehageligt - hvis det f.eks. bliver sultent eller vådt - vil det højlydt protestere.
Så snart den perfekte verden atter er genoprettet, vender det lille barn tilbage til den samme tilfredse tilstand som før.

Hvis vi kunne gøre det samme - konstant udtrykke hvad vi føler - ville vores helbred være en hel del bedre! Men at smide omkring os med alle vore følelser var ikke altid populært, dengang vi voksede op, så vi lærte at "opføre os ordentligt" og holde de følelser nede, der ikke var acceptable i vores familie, skole og andre sammenhænge. Og selv efter vi er blevet voksne og selv kan bestemme, synes det ikke altid hensigtsmæssigt at vise alle vore følelser i alle situationer. Ja, ofte accepteres ekstrem glæde lige så lidt - hos os selv og andre - som stærk vrede. Mange af os er endda blevet gå gode til at opføre os på en bestemt måde, at vi efterhånden dårligt nok ved, hvad vi i grunden føler!

En følelse, der ikke udtrykkes, forsvinder ikke bare ud i den blå luft. Enhver følelse, der holdes tilbage, bliver i kroppen, låst fast i muskler og bindevæv - og her bliver den for evigt, eller indtil vi vælger - bevidst eller ubevidst - at forløse den. Det er klart, at jo flere uforløste følelser vi har siddende i vores krop, jo mere stiv og fyldt med spændinger vil vi være - og jo mindre er vi i stand til at opleve frihed, spontanitet og glæde. Vores krop vil være under konstant stress, hvilket naturligvis påvirker vores evne til livsglæde, vores forhold til os selv og andre mennesker, og kan i yderste konsekvens føre til forskellige sygdomme.

Det nederste lag af isbjerget symboliserer alle vore værdier, overbevisninger og holdninger - kort sagt den måde, hvorpå vi oplever os selv og vor omverden. Her optræder alle de budskaber vi har modtaget gennem hele vort liv - fra forældre, skolelærere, kammerater osv. Hvis vi har lært at jorden er flad som en pandekage, så er det det vi tror på, indtil vi erfarer andet. Vore "sandheder" er bygget på de oplevelser, vi har haft i løbet af vort liv, og hvordan vi på det pågældende tidspunkt forstod dem. Disse "sandheder" kan være fuldstændig forkerte, men vi bærer dem med os, indtil vi måske en dag ændrer dem - enten fordi vi bliver klar over, at de alligevel ikke var sande - eller fordi vi får nye oplevelser, der ikke passer ind i de gamle "sandheder", og vi derfor bliver tvunget til at se på disse og tage bevidst stilling til dem.

For at overleve følelsesmæssigt, tager vi beslutninger - bevidst eller ubevidst - der er baseret på vore "sandheder". En lille pige mistede sin far, og det blev for hende til "sandheden": "alt hvad jeg elsker, mister jeg". Hendes sorg var så smertefuld, at hun besluttede ubevidst, at det ville hun aldrig risikere at opleve igen. Så hendes beslutning kom til at hedde: "Jeg vil aldrig knytte mig tæt til nogen igen". At vokse op med sådan en beslutning påvirkede naturligvis alle hendes senere forhold til andre mennesker. Venner og elskere fik aldrig en chance for at komme tæt på, og hun forblev følelsesmæssigt ensom og afskåret fra andre mennesker. Dengang hun var lille, beskyttede en sådan beslutning hende mod at opleve dyb smerte, men da hun blev voksen saboterede den de tætte forhold, hun ønskede at knytte til andre mennesker.

Vi boycotter mange oplevelser og ideer, fordi de går imod vore gamle overbevisninger, selvom disse kan være helt forkerte og fuldstændig uhensigtsmæssige for vores liv idag. Og det kan føles skræmmende at handle imod de gamle "sandheder" og beslutninger. Selvom de ofte står i vejen for det, vi ønsker at opnå - og sommetider ligefrem gør os alvorligt syge - føles de trygge, fordi de har været en del af os i så lang tid.

Når vi ønsker at foretage betydningsfulde forandringer i vort liv, er det vigtigt at være klar over, at ALLE disse ting påvirker os - og at vi nødvendigvis må beskæftige os med alle lagene i isbjerget. Det er for så vidt ligegyldigt, hvor vi starter. Det vigtigste er, at vi bliver bevidst om de mekanismer, der foregår i os. At vi bliver bevidst om, hvordan vi føler i forskellige situationer. Bevidst om hvad der sker med vores vrede, sorg, angst og glæde. Om disse følelser bliver skubbet til side - eller om vi tillader os selv at mærke vore følelser - og evt. give udtryk for dem. Først når vi på denne måde er i kontakt med os selv, kan vi begynde at se på, hvad vi gerne vil ændre - f.eks. se på hvilke overbevisninger og beslutninger vil være mere hensigtsmæssige fremover, så vi ikke behøver at cykle rundt i de samme følelser og foretage de samme handlinger om og om igen.

Begynder vi først at observere os selv og blive klar over, hvad der foregår inde i os, så begynder vi at lære mange ting om vore overbevisninger, "sandheder" og beslutninger. Og når vi opdager, at et eller andet gammelt mønster står i vejen for det, vi ønsker, kan vi helt bevidst vælge at handle anderledes - og vælge sandheder, der er mere hensigtsmæssige.

Mange af vore gamle mønstre er knyttet fast sammen med oplevelser, vi har haft med andre mennesker - og vi kan hverken ændre på de ting, der engang er sket eller på, hvordan andre mennesker reagerer eller opfører sig. Så taler vi om, at vi må give slip på de gamle oplevelser, eller at vi må tilgive, for at vi selv kan komme videre.

Og der vil jeg godt komme med en lille advarsel. Vi lever i en tid, hvor det netop er sagen at tilgive. Og det er jo fint nok - HVIS vi virkelig har tilgivet eller kan tilgive. Jeg har mødt mange mennesker, som med sammenbidte tænder f.eks. talte om en tidligere kæreste og påstod "men jeg har tilgivet ham/hende". Hvis vi tror, at vi har tilgivet og er færdig med processen, og der stadig er ubevidste følelser, der siger noget andet, så snyder vi os selv - og det kan være farligt både for vores sjælefred og vores helbred. Sommetider sker det, at det lille barn inde i os kræver "hævn", før det er parat til at give slip på oplevelsen - og så nytter det ikke noget, at vores voksne del synes, at den sag burde være overstået forlængst.

Jeg arbejdede engang med en klient, som havde fået nedsat syn i fem-års alderen. Jeg havde bedt hende om at tage nogle gamle fotografier med fra hendes tidlige barndom, og dem spredte vi så ud over gulvtæppet. Da jeg spurgte hende, hvilket fotografi hun syntes var det "vigtigste", valgte hun lynhurtigt et billede, der forestillede et hyggeligt kaffeselskab i en solfyldt sommerhave. Og lige så hurtigt udpegede hun den "vigtigste person" - en tante, der var død for flere år siden. Tanten havde åbenbart på denne ellers så dejlige sommerdag sagt noget, der dybt havde såret den lille 4-5 års pige, som min klient var dengang. Og for at den voksne kvinde nu kunne tilgive tanten af et ærligt hjerte, krævede "barnet" i hende hævn. De følelser, som den lille pige dengang havde haft, var stadig kun 4-5 år gamle, og den næste halve time fulgte en interessant proces. Jeg spurgte "den lille pige", hvad hun havde lyst til at gøre, og øjnene lyste op ved tilladelsen til at gøre "alt hvad hun havde lyst til".

Først blev tanten slået med en skovl. Mange gange. Så blev der gravet et hul i græsplænen, og der blev tanten skubbet ned - med kun hovedet over jordoverfladen. Jorden blev stampet godt ned rundt om hende, og så fik hun lov til at sidde der hele natten - helt alene. Og det var mørkt og koldt, og det sneede og regnede, og tanten var meget bange - lige så bange, som den lille pige ville have været. Næste morgen kom den lille pige ud i haven igen, og tanten fik lidt mere med skovlen - men der var ikke den samme energi i afstraffelsen mere. På mit spørgsmål om der var mere, pigen gerne ville gøre ved tanten svarede min klient, at det nok alligevel havde været lige lovlig barsk. Så tanten blev gravet op igen og blev ovenikøbet børstet af. Så plukkede den lille pige den smukkeste rose i haven, gav tanten den og sendte hende væk - for altid. Historien var afsluttet én gang for alle - det hele havde taget en halv time - og alt var foregået stille og roligt i klientens fantasi.

Der er jo nok dem, der vil mene, at "al den negative energi der bliver sendt ud" i sådan en session ikke er af det gode. Til det vil jeg svare, at en halv times ægte arbejde med ægte følelser - selvom de er hadefulde og vrede - er bedre end al den "negative energi" der bæres rundt på inde i kroppen, sommetider igennem et helt liv.

Med øget bevidsthed kommer større indsigt og viden om os selv. Vi begynder at se flere og flere sammenhænge, og vi kan begynde bevidst at afprøve, hvad der virker for os, og hvad der ikke fungerer. Én ting er soleklar - hvis vi ikke aner, hvad der foregår inde i os, så har vi intet andet valg end at fortsætte med at reagere og handle som vi altid har gjort. Og vi vil få de samme resultater, som vi altid har fået. Ønsker vi andre og bedre resultater, må vi gøre noget andet, end vi hidtil har gjort.

Det er opmuntrende, at vi efterhånden kan få så meget kontrol over vort eget helbred og velbefindende, og det virker meget stærkt, når vi fuldt bevidst tager ansvar for vort eget liv - og ikke mindst når vi fører vore nye valg ud i livet!

Nydelse og glæde udløser endorfiner i kroppen og vil derfor altid være medvirkende til et godt helbred! At søge nydelse er naturligt for alle planter og dyr. Enhver blomst vender sig mod solen og lyset. Se på katten - og lær af den - den ved hvad det vil sige at gøre noget godt for sig selv. At have det sjovt, at grine og at give sig selv dejlige og spændende oplevelser virker mere styrkende på immunsystemet end noget andet. Derfor - at søge nydelse og glæde er sundt. - At søge nydelse og glæde på en voksen og ansvarlig måde, der ikke skader os selv eller andre.

"Bodymind" budskabet er, at vi igen kan komme til at leve i dyb kontakt med os selv. Vores naturlige tilstand er glæde og sundhed, og vores Bodymind arbejder konstant på at bringe os tilbage til denne tilstand - hvis vi blot giver den lov. Vi må lære at genetablere den dybe kontakt med os selv, så vi kan opfatte og forstå de signaler, vores krop hele tiden sender os. Signaler der advarer os, når vi er på vej ind i gamle tanke- og handlemønstre, der er destruktive for vores sundhed og lykke. Der fortæller os hvornår vi skubber følelser væk, som er bedre følt og udtrykt, hvornår vi skubber andre væk,
som vi i virkeligheden ønsker at være nær, og hvornår vi ikke tager os godt nok af os selv.
- Kort sagt, hvornår vi handler imod vort eget bedste.

Vi kan måske ikke altid lide, hvad vores krop fortæller os - men det er altid sandhed.

 

 Al tekst og materiale på disse sider er copyrightet © Hanne Bom, Bodymind Institute

og må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse.

Hanne Bom
Bodymind Institute

Australien  ~  New Zealand
  ~  Danmark