B O D Y M I N D   I N S T I T U T E 

 

HANNE BOM

Hanne er født i Danmark i 1940 og tilbragte sin barndom skiftevis i Danmark og på New Zealand.

Efter en mangeårig baggrund indenfor erhvervslivet og den prøveforberedende voksenundervisning uddannede Hanne sig til krops- og psykoterapeut, bl.a. hos Ken Dychtwald (forfatter til bogen "Kropbevidsthed"), og blev selv én af pionererne indenfor den moderne kropspsykologi. Hun arbejdede i flere år i Danmark med forskellige Bodymind terapier, bl.a. på nogle af de første institutter for alternativ medicin.

I 1986 begyndte Hanne at rejse ud for at undersøge, hvad der foregik indenfor "The Human Potential Movement" i udlandet. Fra een af disse rejser bragte hun Louise Hays bog "You can heal your life" med tilbage til Danmark og oversatte den til dansk under titlen "Helbred dit liv".

I 1989 slog Hanne sig ned i Australien og på New Zealand. Her stiftede hun Bodymind Institute og kørte kurser og uddannelser i Bodymind. Hun blev en populær foredragsholder på medicinske og alternative sundhedskonferencer, og arbejdede ved siden af sine kurser med private klienter, familier og grupper, og med holistisk cancer terapi. 

I 1996 vendte Hanne tilbage til Danmark, hvor hun nu har klienter, afholder kurser og uddanner Bodymind terapeuter.

Hanne arbejder ud fra dybe personlige erfaringer indenfor mange forskellige terapiformer. Hun er en dygtig underviser, der med dyb indføling og forståelse intuitivt fornemmer, hvor andre mennesker kommer fra, og hvad de har behov for.


Hanne Bom
Bodymind Institute

Australien  ~  New Zealand
  ~  Danmark